Like Father, Like Son





· Like Father, Like Son ·

I wrote this book together with my father – Hendrik Mørch. The title, Kinaassuseq, means identity and is inspired by one of the poems my father wrote. He had already written these poems 20 years ago. Back then, they were considered harsh and unfit for the public, and it was impossible to print them as a book. Even though times are changing, I believe that they are still relevant today and we were able to publish them together with my short stories before Christmas 2018. The funny thing is, usually everybody tells me that I look and behave like my father. But since Kinaassuseq was my father’s first book, and for me already the second, I tell people that now he acts like his son.

With my first book, Arpaatit qaqortut, I decided against translating it to Danish because I wanted my fellow Greenlanders to be the first people to know about my work. Concerning my second book, Kinaassuseq, I have a slightly different attitude, because I don’t mind if it is translated into different languages in the future. The thought behind this is, of course, my father’s unique poems.

I grew up with the debate that our language is about to be lost, and I think we should keep it alive as much as possible, not only as the official language but also the dialects we speak should be valued as well. I can express myself so much better in my mother tongue Greenlandic than my second and third languages which are English and Danish. Greenlandic became our official language in 2009 with the adoption of the Self-Rule Government, it has only been 11 years – imagine!

I would like to be remembered as someone who talked about emotions freely and that doing so is not a bad thing. I was brought up in the second most northern town in Greenland, Upernavik. There, writing and reading weren’t considered manly enough, since fishing and hunting were still the traditional livelihoods. It was so hard for me to talk about my interest openly, let alone about feelings and emotions. With the release of my books, I broke this barrier that I had created. I started to openly talk about my interests and my love for literature. I began to talk about emotions and the reasons behind the context of my stories or poems and hope to motivate and inspire my fellow Greenlanders. 

Back in the day, fathers used to teach their kids how to kayak or how to hunt and fish. I wasn’t taught something like that by my father, but I was taught how to write. My mother inspired me to love books because she used to read children’s books to me and my siblings. This should be an example of the new time period. It’s the same thing as you did back in the day, but this one is connected to books instead of hunting or fishing. It has to do with doing something with your parents and learning from them. 

I just became a father myself, and I started to think about new perspectives and the relationship I will have with my son. I want to set an example of how parents can interact with their kids with the utmost of a child’s interest. The support and love of a parent to their kid means everything. 

Pivinnguaq Mørch · 26 · Author and MA Student in Cultural and Social History · Nuuk, Greenland

· Ataatariit, erneriit ·

Atuagaq una ataatagalu – Hendrik Mørch atuakkiaraarput. Kinaassuseq kinaassutsinut assigiinngitsunut tunngasuuvoq, ataatamalu taalliaata ilaat aallaavigalugu atuagaq qulequtsiutissallugu aalajangerluta. Taalliat ilai ukiut 20-t matuma siorna allataapput, taamanilu atuakkatut saqqummernissaannut sakkortuallaarmata inunnut atuarneqarnissaat tulluarsorineqaqqaarsimanngikkalualuarlutik. Piffiit allanngoraluartut imarisai suli ullumikkumut atuupput; taamaattumik oqaluttuaaraliakka ilanngullugit atuakkiarput 2018-imi juullinngitsiartoq saqqummersipparput. Nuannequtaalu unaavoq: Pissusikkut imaluunniit isikkutigut angusisarnerartillunga oqarfigineqartuaannarpunga, ataatamalu Kinaassuseq atuakkiaqqaatigalugu. Uanga aappassaa atuakkiorpunga, taamaammat ataataga ernilisartoq oqaatigisalerpara.

Atuakkiaqqaatinni, Arpaatit qaqortut, qallunaatut nutsernissaanut akuersisimanngilanga, isumaqaramami nunaqqatikka kalaallisut oqaluttunit isummersorfigineqaqqaarnissaa siunertaassammat. Uanilu atuakkiami, Kinaassuseq, allaanerulaartumik isummerfigisarpara. Tassanimi siunissami allamiusut nutserneqarsinnaaneranut ajorinnginnakku. Tassuuna eqqarsaatersornera soorunami ataatama taalliai immikkuullarissut peqqutigitippakka.

Kalaallisut oqaatsivut annaanissaannut oqallinneqartuartoq peroriartorpunga; aamma oqaatsinut uummaaritsitsinissaq siunertaralugu suliniuteqarneq pingaarutilerujussuusoq isumaqarpunga, pisortatigoortumik kisiartaatinnagu aamma sumiorpaluutit ulluinnarni atorneqartartut naleqartillugit. Ilitseqqussaralugu kalaallisut oqaluttarninnik isummersorluarsinnaaneruvunga, aappaattut pingajuattullu allamiusut oqaluttarninniit sanilliutissagaanni; tassaasut tuluttut qallunaatullu. Namminersornerup eqqunneqarnerani 2009-mi Kalaallit Nunaanni kalaallit oqaasii pisortatigoortumik atuutilerput. Ukiut 11-it taamaallaat qaangiussimalerput, takorloornaraluttuaq.

Misigissutsit ammasumik eqqartorsinnaanerinut eqqaamaneqarusuppunga, misigissusilerillunimi ajortuunnginnera erseqqissarusukkakku. Nunatsinni illoqarfiit avannarpasinnerpaat ilaanni inunngorpunga, Upernavimmi. Allanneq atuarnerlu angutivittut isigineqanngitsoq eqqaamasarpara, aalisarnikkut piniarnikkullu inooriaaseq sungiusimaneqarnerungami. Atuakkialerinikkut soqutiginninnera eqqartornissaa siullermik ajornakusoortissimavara, annerusumik misigissusilerilaarnissaq inoqatinnut matoqqaffigisarlugu. Atuakkiaqqaatiga saqqummernerani assiaqusersorlunga imminut killilersortarnera qaangerneranut taasinnaavara, nammineq soqutigisannik atuakkialerinikkullu soqutiginningaatsiarnera ammaffigalugu eqqartorsinnaalerakku. Atuakkap imarisaatigut tunuliaqutai – taalliatigut oqaluttuaaraliatigut tunuliaqutai – eqqartorsinnaalerpakka, misigissusilerinerillu ilaasalerlutik. Nunaqqatikka ammasumik taamatut eqqartuisinnaanerinut neriuppunga maligassiuillunga sunniuteqarfigisinnaassallugit.

Taamanikkut ataataasup erni qajartortalernissaanut ilinniartittarpaa, imaluunniit piniarnikkut aalisarnikkulluunniit. Ataatanninngaanniit taamatut ilinniartinneqanngilanga, kisianni allannissannut ilinniartinneqarlunga. Anaanama atuakkanut nuannarinnitsilerpaanga, meeraangattami qatanngutikkalu meeqqanuunik atuffatsittaratta. Piffiit nutaanngorsimanerinut tamanna assersuuttariaqarpoq. Taamanikkusut assigaa, taamaallaat atuakkanut tunngatiliinnarlugu piniarnikkuunngitsoq imaluunniit aalisarnikkuunngitsoq. Angajoqqaap qitornaminut ingerlatitseqqiineranut tunngavoq, qanorlu qanilaassutsikkut tunniussaqarsinnaaneraniilluni.

Uangattaaq nammineq ataatanngoqqammerpunga, inuuninnilu isiginnittariaasera allanngorujussuarluni. Erninnut qanoq perorsaassanerlunga; qanorlu qitornannut qanilaartiginissaq siumungaaq eqqarsaatigisalerpara. Meeqqap nammineerluni sutigulluunniit soqutiginninnera kiffaanngissuseqartillugu qitiutinnissaa angajoqqaatut akisussaaffigissavara; tamannalu angajoqqaajunermut meeqqamullu pingaartitsinermut assersuutaassaaq. Angajoqqaap tapersersuinera, asanninneralu qitornamut isumaqarnersaapput – allaat sunut tamanut pingaarnersaalluni.

Pivinnguaq Mørch · 26 · Atuakkiortoq aaamma Kandidat-inngorniaq Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu · Nuuk, Kalaallit Nunaat

· Som far, som søn ·

Jeg skrev denne bog sammen med min far – Hendrik Mørch. Titlen, Kinaassuseq, betyder identitet og er inspireret af et af de digte, som min far skrev. Han havde allerede skrevet disse digte for 20 år siden. Dengang blev de betragtet som barske og uegnede for offentligheden, og det var umuligt at udskrive dem som en bog. Selvom tiderne ændrer sig, tror jeg, at de stadig er relevante i dag, og vi var i stand til at udgive dem sammen med mine noveller før jul 2018. Det sjove er, at alle normalt fortæller mig, at jeg ser ud og opfører mig som min far. Men da Kinaassuseq var min fars første bog, og for mig allerede den anden, fortæller jeg folk, at han nu opfører sig som sin søn.

Med min første bog, Arpaatit qaqortut, besluttede jeg mig for ikke at oversætte den til dansk, fordi jeg ville have, at mine medgrønlændere skulle være de første, der vidste om mit arbejde. Hvad angår min anden bog, Kinaassuseq, har jeg en lidt anden holdning, fordi jeg har ikke noget imod, om den bliver oversat til forskellige sprog i fremtiden. Tanken bag dette er naturligvis min fars unikke digte.

Jeg voksede op med debatten om, at vores sprog er ved at gå tabt, og jeg synes, vi bør holde det i live så meget som muligt, ikke kun som det officielle sprog, men også de dialekter, vi taler, bør værdsættes også. Jeg kan udtrykke mig så meget bedre på mit modersmål Grønlandsk end mine andet og tredje sprog, der er engelsk og dansk. Grønlandsk blev vores officielle sprog i 2009 med vedtagelsen af ​​selvstyre-regeringen, det har kun været 11 år – forestil dig!

Jeg vil gerne blive husket som en person, der frit talte om følelser, og at det ikke er en dårlig ting at gøre det. Jeg blev opdraget i den næst nordligste by i Grønland, Upernavik. Der blev skrivning og læsning ikke betragtet som mandig nok, da fiskeri og jagt stadig var de traditionelle levebrød. Det var så svært for mig at tale åbent om min interesse, lad alene om følelser. Med udgivelsen af ​​mine bøger brød jeg denne barriere, som jeg havde skabt. Jeg begyndte åbent at tale om mine interesser og min kærlighed til litteratur. Jeg begyndte at tale om følelser og årsagerne til sammenhængen med mine historier eller digte og håber at motivere og inspirere mine kolleger fra Grønland.

Dengang plejede fædre at lære deres børn hvordan man ror i kajak eller hvordan man jager og fisker. Jeg lærte ikke sådan noget af min far, men jeg blev lært at skrive. Min mor inspirerede mig til at elske bøger, fordi hun plejede at læse børnebøger for mig og mine søskende. Dette skulle være et eksempel på den nye tidsperiode. Det er det samme, som du gjorde dengang, men denne er forbundet med bøger i stedet for jagt eller fiskeri. Det har noget at gøre med at lave noget sammen med dine forældre og lære af dem.

 Jeg er selv blevet en far, og jeg begyndte at tænke på nye perspektiver og det forhold, jeg vil have med min søn. Jeg vil gerne give et eksempel på, hvordan forældre kan interagere med deres børn med det største af et barns interesse. Støtte og kærlighed fra en forælder til deres barn betyder alt.

Pivinnguaq Mørch · 26 · Forfatter og kandidat studerende i Kultur- og Samfundshistorie · Nuuk, Grønland